Øget fokus på datasikkerhed med IOS 14 fra Apple får impact på Facebook tracking

Facebook apple

Hvad betyder IOS 14 for din Facebook kampagnetracking? læs med her og bliv klogere.

Apple har annonceret ændringer i iOS 14, der vil påvirke den måde, som Facebook modtager og behandler konverteringshændelser fra værktøjer som Facebook-pixlen på.

Hvad kommer der til at ske?
Apple vil begynde at kræve at der for alle Apps vises en advarsel omkring hvad der trackes af data. Dette vil gælde for alle brugere af IOS 14 enheder. Brugerne skal vælge, at de er ok med sporing og dette tal forventes at blive lagt lavere end hvad tilfældet er i dag.

Facebook forventer at miste 50% af konverteringer med IOS 14
Facebook angiver at de forventer at omkring 50% af konverteringer fra Facebook påvirkes. Med andre ord, så forventer Facebook at op til 50% af vil blive mistet som følge af denne IOS 14 update.

Som annoncør vil du stadig få dine salg og actions, du vil blot ikke kunne måle på det som tidligere. Så pris pr. action via FB vil stige i forhold til måling.

Hvad betyder manglede tracking via Facebook?
For annoncørerne betyder der at Facebook får mindre data at arbejde med og dermed får de sværere ved at målrettet annoncer og personalisere indhold til brugerne. De får sværere ved at benytte de data som er grundlaget for Facebooks unikke målretning af annoncer baseret på brugernes adfærd. De virksomheder der har opsat deres marketing funnel baseret på Facebook attribuering kommer til at gentænke modellen, den vil stadig virke. Men for IOS 14 brugerne vil det være et helt andet datagrundlag. Da vi i Danmark er et Apple/IOS land, så får dette betydning for det danske marked.

I praksis vil effektiviteten af Facebookannoncering falde, da Facebook ikke længere kan lave retargeting og målretning som tidligere.

Tracking tidshorisont ændres for IOS 14
Facebook har arbejdet med en tidshorisont på op til 28 dage efter klik for tilskrivning af aktivitet. Denne tidshorisont ændres, således at følgende er gælden for tracking via Facebook.

Følgende perioder understøttes under den nye tilskrivningsindstilling:

  • 1 dag efter klik
  • 7 dage efter klik (standard)
  • 1 dag efter klik eller 1 dag efter visning
  • 7 dage efter klik og 1 dag efter visning

De fleste webshop salg sker kort efter action, så her vil det ikke betyde ret meget. Mest for FB, da de ikke kan tilskrive salg efter længere periode. Hvilket i øvrigt er helt ok.

Max 8 konverteringshændelser i IOS 14
Din pixel forventes at optimere maks. 8 konverteringshændelser for hvert domæne. Facebook vil indledningsvis konfigurere de konverteringshændelser, som de mener er de mest relevante for din virksomhed baseret på din aktivitet. Alle andre hændelser gøres inaktive for kampagneoptimering. Har du få og basale konverteringer opsat, så kan du køre videre og dit set-up vil formentlig match det som Facebook anbefaler. Har du mange punkter der måles på, så skal du tage action for at sikre at de rette konverteringer benyttes fremover.

Actions for annoncører? Hvad skal man gøre?
Grundlæggende, så kommer dette til at ske. De brugere der ikke trackes, vil der ikke være data på. Så derfor vil der for alle være et datatab i forhold til måling af effekt fra Facebook. Der er dog nogle actions som annoncører skal være opmærksomme på.

Verificering af dit domæne
Du skal lave en verficering af dit domæne overfor Facebook via ad manager. Dette gøres enten via DNS eller en pixel. Herunder er der link der forklarer hvorledes du opsætter verficering af domæne hos Facebook.

Link til Facebooks guide for domæne-verficering: https://www.facebook.com/business/help/286768115176155?id=199156230960298

Cookie-consent på web-site
Denne kender du, du skal sikre at brugerne siger ja-tak til at der må benyttes cookies på dit web site og ikke kun de nødvendige. Derfor kommer du til at arbejde mere med hvorledes cookieconsent udformes, så det overholder retningslinjer samtidig med at så mange brugere som muligt giver et ja tak.

Gennemgå de konverteringer du har opsat
Gennemgå hvad der er vigtigt at lave tracking af fremover og lave en prioriteret liste ud fra maks 8 konverteringer pr. domæne.

digital-marketing.dk; strategi, eksekvering og digital forretningsudvikling

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *