Det er juletid og vi leder efter de bedste gaver til vores kære...
Vi kigger efter gaver fra ønskelister eller vi er kreative og finder den gave vi mener er den rette.
Google er et vigtigt værktøj til at søge den helt rigtige gave frem; kan gaven købes i en butik, er den tilgængelig online og kan den nå at komme frem inden jul? der er mange spørgsmål der skal besvares med udgangspunkt hos Google….
Synlighed i Google er vigtig året rundt, men i forbindelse med højtider som jul hvor mange specifikt søger efter gaver er det endnu vigtigere.
Vores familie køber mange gaver online og rejsen starter ofte hos Google. Der skal købes gaver til familien og de voksne skal hjælpe den yngste i familien med at finde gode gaver til brødre og bedsteforældre. Ønskelisten er lang fra den yngste, men det er som om listen bliver kortere og kortere jo ældre man bliver. Så at finde gaver til bedsteforældre er ikke en let opgave. Ofte kan der slet ikke findes hjælp fra en ønskeliste.
Så handler det om at søge inspiration i Google, besøge webshops man allerede kender, eller finde sider med gaveinspiration for at få idéer til hvad der skal købes.
Website fra en svunden tid
I processen med at finde den unikke julegave dukker der et website frem i Google fra en svunden tid. Et website som emner af hygge og hvordan den digitale verden så ud i sidste årtusinde.
Vi glemmer hurtigt den digitale rejse, og udviklingen i webdesign og teknologi. Hvor ofte er det vi bruger waybackmaschine for at kigge på gamle websites??? Nærmest aldrig, det er vist kun til præsentationer hvor vi ønsker at vise udviklingen for et website. Så hvordan et website så ud omkring årtusindeskiftet er ikke noget vi husker på. Det var en tid hvor brugerpenetration online fortsat var interessant at følge, da flere og flere for kom online med hjemme-modem.
I søgeprocessen med at finde den rette gave dukker et produkt frem som er en god og unik gave. Nemlig et stykke sæbe formet som et krystal.
Producenten af dette stykke krystalsæbe “SoapRocks” har stadig et website live som websites så ud i 1999.
Website design & ecommerce i 1999

Et website da frames var et issue og der anbefales Netscape 4.7 eller IE 5 som browser.
Superhyggeligt at finde sådan et website stadig live når der søges på produktnavn.
Website kan du besøge her og tage en tur down memorylane…. Hvornår begyndte du at komme online og bruge nettet ? Måske efter denne tid, således har du slet ikke stiftet bekendtskab med denne type website, kun noget der findes i waybackmaschine…
Nummer 1 i Google med gammelt website som ikke er
opdateret
Vi ved i dag et site der loader hurtigt, har godt content, opdateres + mange andre
faktorer er vigtig for at ligge nummer 1 i Google.
Søges på produktnavn: SoapRocks, så ranker dette website nummer 1. Så fedt, og det bør ranke 1, da det er producentens website. Men at sitet så gør det, det er sjovt. Som det ses i nedenstånde, så kommer produkterne frem via shoppingfeed i Google fra forhandlere af produktet. Her eksempelvis den danske webshop Designertorvet som forhandler produktet.

Ecommerce i 1999
Site har en shop hvor du kan købe produkterne online.
Her tænker du nok, yes, men sådan en oldsag virker ikke. Der er ikke betalingsløsning på osv…
Jeg var også noget skeptisk, troede faktisk at de havde glemt sitet og derfor ville der ikke være en funktionel betalingsløsning, men jeg blev klogere.
Kategoriside
En ecommerce kategoriside i 1999. Der er billede, navn på produkt og pris. Mulige for at tilføje produkt til kurv og se kurven.

Ecommerce-kurv 1999
Således ser en ecommercekurv ud i 1999, du kan fjerne produkt, opdatere antal
som let overblik over hvad du har lagt i kurven.

Check-out flow
Indtast oplysninger med betalingsinfo og mulighed for at angive separat leveringsinfo. Dette kender vi også i dag, ikke meget er ændret.

Betalingsvindue i 1999
Her får jeg præsenteret et overblik med mine ordredetaljer. Hvad har jeg lagt i
kurven, moms og shipping samt adresse information.
Herunder skal der indtastes kreditkortoplysninger.

En tur wayback til sidste årtusinde her i december 2020 – sjovt at se hvordan sites så ud i 1999. Det er over 20 år siden, der er sket en del siden…..
Med ønsket om en glædelig jul….
Håber din søgning på nettet efter julegaver har båret frugt, således at du har fundet de rette gaver til familie, venner, kæreste, ægtefælle og børn. Ikke ofte jeg støder på funktionelle websites fra sidste årtusinde så derfor denne lille hyggelige historie wayback til hvordan nettet så ud engang. Meget har ændret sig og nogle ting har stadig samme udgangspunkt her 20 år senere.
Besøg SoapRocks website – t.s. ping.
Skal du endnu en tur tilbage i tiden, så se indlæg omkring hvordan Google så ud på samme tidspunkt: Google i 1998
Med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår