TV2 nu på radio

TV2 vandt auktionen over den nye ledige radiokanal foran MTG.
23 millioner måtte TV2 betale for kanalen, hvilket er under det halve af hvad Sky betalte.

Det bliver nu spændende at se hvor hurtigt den kommer i luften.

For branchen generelt betyder det øget fokus på radio. Radio ligger reklamemæssigt på et meget lavt niveau i Danmark, så for at få mere skub i markedet er der ikke tvivl om at det er godt at TV2 har fået kanalen. For som det er pt. så er der ingen kommerciel landsdækkende station. Det tætteste vi kommer på en landsdækkende station er radio100fm. Som annoncenetværk er DDR landsdækkende, men det er kun i forhold til salg af rekalmetid. DDR er en sammenslutning af lokale stationer over hele landet. Eksempelvis er Radio Viborg, NNR og Mojn med. Sammenslutningen dækker næsten hele Danmark, men der er stadig tale om stationer med hver deres profil,  og i et afgrænset område. Den nye TV2 radio vil tilbyde samme profil til alle danskere som vi kender det fra P3 eller P4.

Radio100fm har været dygtige til at sammensætte en attraktiv morgenflade, med hyrderne. I den kommercielle målgruppen 20-50 år, er der flere lyttere i hovedstaden til R100fm end til P3. De har formået af skabe noget nyt, og radio med lidt kant. Det er de blevet belønnet for. TV2´s radio skal have fokus på nyheder og god musik, men er det nok?. Vi har P3, P4, P1 hvis vi vil være lidt seriøse samt alle de lokale hit stationer. Hertil kommer muligheden for radio online + vores elskede iPod. Altså der er allerede mange medier, der konkurrerer om vores knappe tid. Lige nu kan vi kun se frem til at TV2 kommer med konceptet for stationen. Vi kan håbe på en frisk radio med nyheder som vi kender det fra TV2 - og så lige lidt Zulu ind over også, for at give lidt kant. Vi vil gerne se et mix af det bedste fra deres portefølje af tv-stationer overført til radio. Mere om radio i en senere blog.

0 Kommentarer til “TV2 nu på radio ”


  1. Ingen kommentarer

Efterlad en kommentar