E-mail nyhedsbreve er en god måde, at kommunikere med sine brugere/målgruppe på. Nyhedsbreve kan benyttes til at sende interesserede kunder nyheder, opdatering og andet relevant stof fra og om virksomheden.
Inden der opsættes en e-mail service, skal det besluttes hvilken type e-mail der ønskes benyttet - skal det være almindelig tekst eller skal det være html. Jeg vil her komme ind på fordele og ulemper ved de to muligheder.
Tekst
Et tekst nyhedsbrev/e-mail er det mest simple. Alle kan læse en tekst-mail, den er bare ikke særlig spændende, da det er ren tekst. Der er ingen mulighed for at gøre den lækker, med brug af billeder, grafik og farver - således begrænset mulighed for at kommunikere virksomhedens corporate identity.
Igen, den største fordel er, at alle kan læse den. En anden fordel er produktionen, alle kan skrive en tekst-mail og derefter sende den. Det er billigt, hurtigt og nemt.
HTML
En html-mail sendes på samme måde som en tekst-mail, hvor brugeren læser den i sit mailprogram. Dog skal man her være opmærksom på, at ikke alle kan læse html emails. Gamle mailprogrammer kan ikke vise html, de kan kun vise ren tekst. En klar fordel ved at benytte html, er at det er muligt at lave flotte nyhedsbreve, der indeholder både billeder og grafik. Ulempen ved html er at der skal downloades billeder og grafik, så har brugeren en langsom forbindelse kan det tage ekstra tid. Men i disse tider med stadig stigende udbredelse af hurtige forbindelser til Internettet, bør det ikke være undskyldningen for ikke at anvende html i nyhedsbrevene. Produktionen af html nyhedsbreve er ikke så let som rene tekst-mails, da det kræver der kan arbejdes i html. At produktionen er lidt mere vanskelig opvejes af de ekstra muligheder html-mails giver.
Valg af type nyhedsbrev, behøver ikke være et spørgsmål om enten eller, men både og. Der findes programmer der kan styre udsendelse af e-mails og nogle af disse giver endvidere mulighed for at foretage check for om brugeren kan modtage html-mails. Et eksempel på et system der kan håndtere udsendelse af e-mails er Outrider Dialogue. System kan endvidere sende mails med forskelligt indhold, i forhold til opstillede segmenterings kriterier -således at brugerne modtager mails kun omkring de områder de interesserer sig for.
Har virksomheden ikke adgang til et system, der kan fastslå hvilket mailprogram brugeren har, så er en løsning at brugerne spørges, om de ønsker at modtage et html- eller et tekst nyhedsbrev når de tilmelder sig.
Send mig en mail hvis du har spørgsmål eller kommentarer.
Kan ikke umiddelbart finde det beskrevne program Outrider Diagloge. Findes der andre programmer, som har samme funktioner?