Den stigende brug af Rich Media bannere har betydet at klikraten er faldet ifølge data fra DoubleClick.
Ifølge deres kvartalsrapport er den gennemsnitlige klikrate på Rich Media bannere faldet fra 2,44% i første kvartal til 2,14% for de sidste tre måneder.
28% af de samlede online bannereksponeringer erpå Rich Media bannere, en stor stigning i forhold til første kvartal, hvor antallet af Rich Media bannere var på 17,3%.
DoubleClick siger at der ikke er tale om faldende effekt, da en del annoncører muligvis benytter bannerne til branding og ikke udelukkende respons. digital-marketing.dk kan tilføje at effekt falder over tid, så et fald i klikraten er der ikke noget underligt i. Den kraftige stigning i brugen af Rich Media bannere betyder, at brugerne bliver mere vant til Rich Media bannere og dermed skal bannerne være spændende og relevante for at folk klikker på dem. Det er ikke længere nok at bannerne er Rich Media.
Bannerformater bliver mere ensrettet
For første gang er antallet af forskellige bannerformater faldet i DoubleClicks rapporter. I første kvartal var der benyttet 10.529 forskellige formater, mens der i det foregående kvartal var benyttet 11.500 formater. 468×60 banneret er det mest udbredte, det står alene for 47% af de viste bannereksponeringer. Det næste mest populære banner er et skyscraper banner på 120×60, dette banner står for 6,9% af alle eksponeringer.
Kilde: DoubleClick
06.06.03
0 Kommentarer til “Bannerreklamer - Rich Media bannere ”